Indledning i oplysningstiden var særligt udbredt på grund

Indledning

Fornuft og nytte er et nyt fænomen
for befolkningen i oplysningstiden. Oplysningstiden er tiden hvor folket selv
turde bruge deres fornuft. Det mener Ludwig Holberg. I begyndelsen af 1720’erne
skrev Holberg den strøm af veloplagte komedier, som har gjort ham udødelig.1Måden
han udtrykker sig overfor folket er gennem humor og forstandighed. Han er kendt
for at skrive oplysningstiden mange budskaber ind i sine komedier på en måde
alle forstår selv en simpel bonde vil forstå det. Igennem ironien og komik ser
man fornuften i en almen forstand. Jeg vil i denne opgave gøre rede for
Rewentlovs skoletanker med fokus på oplysningstiden ideer om fornuft og nytte.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

Herefter vil jeg lave en analyse og fortolkning af vedlagt uddrag af Ludvig
Holbergs Erasmus Montanus. Her med fokus på en personkarakteristik af Erasmus
og Jacob samt teoretisk viden over for fornuft. Afsluttende vil jeg prøve at
perspektiverer min analyse til Rewentlovs skoletanker og til andre tidstypiske
træk.

 

Fornuftens udvikling i
oplysningstiden

I oplysningstiden (ca. 1690-1790)
diskuterede man, hvad det er at være menneske.2
I oplysningstiden var fornuften et centralt begreb. Fornuften, der søger regler
og begrundelser på mange områder (lov og ret; livsførelse; moral; politik; i
naturen). Naturvidenskab opfattes som højeste udtryk for fornuften.3  Vigtigt naturfilosofien, dvs.

naturvidenskaberne, som havde fået deres store gennembrud i 1600-årene med
Newtons fysik, Harveys opdagelse af blodkredsløbet og mange andre opdagelser,
som byggede på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen.4
Naturvidenskabelige opfindelser var i modstrid med den daværende religiøse
opfattelse af verden. Som med et forsøg med at tilpasse troen på gud med det
videnskabelig gennembrud, bliver den engelske filosof Herbert af Cherbury
introduceret som den første nyreligiøse anskuelse, deismen. Denne
religionsfilosofi afviser den kristne åbenbaringstro, og opfatter gud
udelukkende som verdens skaber, som ikke blander sig i mennesket skæbne.

Deismen i oplysningstiden var særligt udbredt på grund af den fornuftbaseret
tankegang som betegnes for erkendelsesfilosofien. Erkendelsesfilosofien som var
en blanding af to filosofiske retninger, rationalismen og empirismen.

Rationalismen blev grundlagt af den franske filosof og matematikker Rene
Descartes   

 

 

Ludwig Holbergs komedier

I Danmark var den norskfødte
forfatter Ludvig Holberg (1684-1754) en essentiel skikkelse for
oplysningstiden. Omtrent og med et professorat i filosofi, metafysik, latin og
historie nær Københavns Universitet, var han inspireret af oplysningstiden
kritiske oplysningsfilosoffer, som medførte i en begyndelse af skønlitterært
forfatterskab. Holberg er kendt for de i alt 33 komedier, som han skrev for det
danske teater. Holbergs hovedhensigt har været at moralisere, altså formidle
værdiopfattelser. 5 Idet med at Holberg
moralisere er at appellerer til menneskets sunde fornuft, som altid sejrer. I
sine komedier kritiserer han bl.a. latinskolen og kristendomsundervisning.6
Han gør nar af menneskelig dumhed, dårskab, og af umådehold, dvs. mennesker,
der opførte sig overdrevent eller ubehersket. Man møder ofte smådumme,
ubeherskede mennesker i Holbergs argumenterede tekster og i hans komedier, som
han i dag er mest kendt for.7
Holberg anså mennesket for at være et fornuftsvæsen, men ikke for at være et
fornuftigt væsen dvs. et væsen, der altid handler og tænker fornuftigt. Og den
fornuft, mennesket besidder, varierer med alder og omstændigheder.8

 

 

 

 

Johan
Ludvig Reventlow: Reglement for skolerne

 

I reglementet for skolerne ved
Brahetrolleborg af 17. december 1783 i et dansk skoleprogram fra
oplysningstiden redegør Johan Ludvig Reventlow udførlig for sine
uddannelsestanker. Ifølge hans mening skal skolen være et fristende sted, givet
ved at underviseren fra første dag vækker tiltro hos børnene. Underviseren skal
som regel tage udgangspunkt i barnet selv og dets miljø. ” for at give
undervisningen den fornødne interesse (…)   

1 Danske forfatterskaber
1660-1870 bind nr.1

 

2 OPLYSNINGTIDEN Da det
moderne tog form s. 5

 

3 OPLYSNINGSTIDEN Da det
moderne tog form s. 5

 

4 danmarkhistorien.dk 

5 Statsborger, intellektuel
og dramatiker

 

6
danmarkshistorien.dk

 

7 Brug litteraturhistorien
s. 50

 

8 Dansk oplysningsfilosofi
s. 218-219